Bernabeleva - tophus fra Madrid. Lille produktion!

På en vinmesse i april 2014 faldt vi pladask for dette hus, som har alt det som Valuewine står for: Lille producent med fokus på kvalitetsvin, begrænset produktion (nogle af vinene laves i 600 eksemplarer!), høje ratings, nyt spændende område osv. Håndholdt og håndlavet vin, når det er bedst!

Essensen af Bernabeleva er Garnacha fra virkelig gamle stokke fra små marker i højt terræn. Vinmarkerne ligger omkring landsbyen San Martin de Valdeiglesias ca 75 km vest for Madrid i Sierra de Gredos bjergene. Markerne ligger i 700-850 meter, og jorden er granit og sand. Der er store forskelle mellem de enkelte marker, og det smages direkte i druerne.

De ældste stokke er mere end 85 år gamle, men der er også stokke, som er ca. 40 år. At tale om lavt udbytte er en underdrivelse. Vingården arbejder efter økologiske og nogle biodynamiske principper (men uden certifikater), og der bruges kun svovl. Grundlæggende får markerne lov til at passe sig selv. De gamle krogede vinstokke står omkranset af vilde krydderurter, og der er en fantastisk duft i området.

Der laves i alt kun ca. 45.000 flasker om året fordelt på hele 7 vine.

Vingården blev etableret i 1923 men solgte frem til 2007 alle druerne til det lokale kooperativ. En af årsagerne til dette var de lange skygger af den spanske borgerkrig, hvor familien befandt sig på tabernes side og derfor efter krigen ikke måtte sælge vinene under deres eget navn. Vingården ligger lige i området, hvor mange af de store slag fandt sted, og der er den dag i dag folk i området, som ikke taler med hinanden.

Men i 2007 ville 4. generation ikke længere leve under denne skygge, og det nye projekt Bernabeleva blev etableret med fokus på kvalitetsvin. Juan Diez Bulnes var 4. generation og manden bag det nye initiativ. Han hyrede vinmageren Marc Isaart, som har været drivkraften siden. Marcs fokus er på at lave elegante vine, som udtrykker oprindelsessted og terroir, og det er ingen hemmelighed at Bourgogne er en stor inspiration.

Vinene behandles meget nænsomt med kun let ekstraktion, brugte fade osv. Området ligger lige på kanten af kontinentalt og middelhavsklima, og det kan give store forskelle i vinene fra år til år pga. vejrskifte. Så vinmageren har også stor betydning, og her er vi i de bedste hænder hos Marc Isaart..

Vinanmelderne er begejstrede og giver Marcs vine op til 95 point! Den laveste score for hele serien på 7 vine er 91 point - det er der ikke mange andre, der kan præstere.
Cantocuerdas Albillo 2015 - 92 Parker point
Tophvidvin fra 90 år gammel enkeltmark - unden 2000 flasker produceret
229,00 DKK
info buy_btn
NY ÅRGANG! La Maldicion 2015
Vinmagerens eget kælderprojekt - saftig rødvin til en god pris
99,00 DKK
info buy_btn

Tak

Følgende produkt(er) er nu lagt i kurven

Køb mere