DO Rioja

Rioja er Spaniens største vinområde og uden tvivl det mest kendte. Området strækker sig i et bælte på ca. 100 km med hovedbyen Logrono i centrum af regionen. Hoveddruen er Tempranillo. I Rioja produceres udelukkende vine med traditionelle spanske druer.

Vine fra Rioja har konstant gennem mange år leveret vine på et meget højt niveau og var faktisk første spanske vinområde med landets højeste kvalitetsprædikat "Denominacion de Origen Calificada."

Det er ingen hemmelighed, at vinene fra Rioja gennem 1990'erne var i krise. Der blev simpelthen produceret alt for megen vin i discountkvalitet til salg fra discountbutikker til discountkunder. Forbrugerne mistede interessen for Rioja, for erfaringerne var ikke for gode. Samtidig var der nogle gamle klassiske vinhuse, der producerede vine som de altid havde gjort med masser - også for meget - præg af vanilje og tung amerikansk eg. Det faldt ikke i god smag hos de moderne forbrugere.

Krisen har på mange måder medført en "turn-around" i Rioja. Nu sætter flere og flere producenter fokus på kvalitet, og vinene fra Rioja kan igen være et godt køb til prisen.

Området oplever i disse år et velfortjent "come-back", hvor "modernister" - altså moderne vinproducenter - skyder op og producerer rigtig gode vine med masser af frugt, kraft og mere elegance og balance.
Der er desværre ingen produkter tilknyttet denne varegruppe.

Tak

Følgende produkt(er) er nu lagt i kurven

Køb mere