Finca Rio Negro Gewürtztraminer 2014
Finca Rio Negro Gewürtztraminer 2014
129,00 DKK

Finca Rio Negro Gewürtztraminer 2014

Elegant Gewürtz i kølig stil - en af Spaniens første - skal prøves!
Vi startede vores bekendtskab med Rio Negro for 5 år siden på diverse vinmesser. Vinen var god, men han havde kun én vin - den røde Rio Negro. "Den er god, men det er ikke nok", sagde vi, og et par år efter kom så deres 992 og deres Gewürtztraminer til. Det var spændende, men kvaliteten var der ikke helt. Vi smagte hans vine igen hvert år og endelig i foråret 2015, var vi tilfredse med resultatet. Alle tre vine var klar og i en meget høj kvalitet.

Den største sjældenhed er selvfølgelig deres Gewürtztraminer - en af Spaniens første Gewürtztraminer.

Vinen koldgæres og ligger så "sur lie" i flere måneder for at give smag og farve. Vinen har en klar og ren farve - gul med grønne toner. Intens og meget kompleks næse med blomster, fersken, pære, grønne æbler, ananas og roser. I smagen er den tør, men frisk med en god rensende balanceret syre. Herefter lidt sødme. Fed, cremet vin med en smule bitterhed i eftersmagen. Alt i alt en kompleks vin som virkelig sætter denne drue på Spaniens vinlandkort.

Der laves 13.000 flasker. 13,5%.

Tak

Følgende produkt(er) er nu lagt i kurven

Køb mere