Sjældne kvalitetsvine |Festvin – med returret |Engageret rådgivning

Tesselaarsdal

Tesselaarsdal er den nye stjerne i Hemel-en Aarde.

 

Berene Sauls har på få år slået sit navn fast, som en af de førende producenter i Hemel-en Aarde. 

Det er måske ikke så overraskende, eftersom hun har haft Anthony Hamilton Russell fra Hamilton Russell Vineyards som mentor.

 

Egentligt blev hun ansat som Au-Pair hos Hamilton Russell familien, men ret hurtigt blev hun tilknyttet vinproduktionen.

Hun startede med administrative opgaver, men kom efterhånden tæt på selve vinproduktionen.

 

Anthony så et stort talent i Berene, så han hjalp hende igang både praktisk og finansielt således, at hun idag er eneejer af Tesselaarsdal, som hun driver med Emul Ross (winemaker hos Hamilton Russell) som konsulent.

 

På nuværende tidspunkt køber hun druer fra producenter i området, men har tilplantet sine egne marker, som snart er klar til produktion.

 

Hendes fokus er Pinot Noir, men hun laver også en fremragende Chardinnay.

 

Berene voksede op i en lille landsby, som hedder Tesselaarsdal. Den ligger 24 km nordøst for Hemel-en-Aarde i Hermanus.

Tesselaarsdal har en helt speciel historie. I 1810 testemanterede Johannes Tesselaar sin ejendom til hans tjenestefolk og slaver, og det er således til hans ære, at vingården er navngivet Tesselaarsdal.

 

 


Tesselaarsdal - ny stjerne i HEMEL-EN AARDE