Vine fra spanien
Vidste du, at Spanien er verdens tredjestørste vinproducent, kun overgået af Frankrig og Italien? Selvom Spanien ofte er overset som vinland, har landet faktisk verdens største vinproduktionsareal.
I de seneste år har Spanien virkelig gjort sit indtog på det internationale vinmarked, og også i Danmark er interessen for de spanske vine i vækst. Med over 60 dedikerede vindistrikter (DO), hvoraf de mest berømte nok er Rioja og Ribera del Duero, byder Spanien på et væld af spændende vine, der venter på at blive udforsket.
Tag et kig nedenfor og opdag nogen af de mange fascinerende distrikter og de unikke vine, Spanien har at byde på.
Nøje udvalgte druer til spansk vin
Spanien kan bryste sig af mere end 600 forskellige druesorter, men 80 % af alt den vin, der kommer fra Spanien, er fremstillet på 20 druesorter alene. Det er tankevækkende og vidner om, hvor nøje udvalgte de druer, som spansk vin bliver lavet af, er.
Vin fra Spanien er i høj grad bygget på traditioner. Der er som oftest tale om en rustik vin, når den kommer fra Spanien, og det kommer sig af, at de spanske vine er præget af fadlagring, da de til tider ligger på fad i mere end 20 år.
20 års lagring giver ægte spanske vine, der har et kraftigt fadpræg, og for mange bliver den smag associeret med eller ligefrem synonym for Rioja. Vil du gerne have en vin med en nuanceret og kompleks smag, kan du med fordel gå efter spansk vin.
Rødvin fra Spanien nydes af vinelskere over hele verden, og det er der flere gode grunde til. Vil du gerne have fingrene i en lækker flaske vin, kan du med fordel gå efter en spansk rødvin eller en spansk hvidvin - afhængigt af hvilke retter mad, som vinen skal nydes sammen med.