Vinens verden er fuld af ord og udtryk, som ikke altid giver sig selv. Hvad betyder Blanc de Noirs? Hvorfor ligger en vin sur lie? Og hvad sker der egentlig, når vinmageren bruger bâtonnage?
Her forklarer vi nogle af de udtryk, du møder i vores vinbeskrivelser – kort, konkret og i et sprog, der er til at forstå. Du behøver nemlig ikke kende alle vinens fagudtryk for at kunne nyde god vin. Men lidt viden kan gøre det nemmere at finde den vin, der passer til din smag.
Vinens verden rummer mange flere udtryk, end vi kan samle på én side. Derfor udbygger vi løbende Vinordbogen med de begreber, du møder i vores vinbeskrivelser – forklaret enkelt og ligetil.
I vinkælderen:
Blanc de Noirs
Betyder direkte oversat “hvid af sorte”. Det er en hvidvin fremstillet af mørke druer. Farven sidder hovedsageligt i druernes skaller, så hvis mosten hurtigt skilles fra skallerne efter presningen, kan man fremstille en lys vin af blå druer. Baramblanc er et godt eksempel, da den er lavet på Garnacha og Tempranillo.
Sur lie
Betyder “på bærmen”. Efter gæringen får vinen lov til at ligge sammen med de fine gærrester. Det kan give mere fylde, rundhed og kompleksitet samt noter, der kan minde om brød, nødder eller brioche.
Bâtonnage
Bâtonnage betyder, at vinmageren med jævne mellemrum omrører de fine gærrester, mens vinen lagrer. Det giver større kontakt mellem vinen og bærmen og kan gøre vinen mere cremet, fyldig og kompleks.
Fadlagring
Når vin lagres på træfade – som regel egetræ – kan den udvikle mere struktur og kompleksitet. Afhængigt af fadets størrelse, alder og ristning kan det bidrage med noter af blandt andet vanilje, krydderier, toast, kaffe eller røg.
Gæring på fad
Her foregår selve omdannelsen af druemost til vin i træfade. Det giver ofte en mere integreret fadkarakter end vin, der først kommer på fad efter gæringen.
Malolaktisk gæring
En proces, hvor vinens skarpe æblesyre omdannes til en blødere mælkesyre. Det kan gøre vinen rundere og mindre syrepræget. Processen bruges især til rødvin, men også til nogle fyldige hvidvine.
Bobler og mouserende vin:
Cava
Spansk mousserende vin fremstillet efter den traditionelle metode, hvor andengæringen foregår i flasken. Cava er altså ikke en drue, men en beskyttet vintype med egne regler for produktion og lagring.
Traditionel metode
En metode til fremstilling af mousserende vin, hvor boblerne skabes gennem en andengæring i den enkelte flaske. Det er samme grundprincip, som bruges til både champagne og cava.
Tørhedsgrader
Betegnelsen fortæller, hvor tør eller sød en cava eller mousserende vin er:
- Brut Nature: Helt tør
- Extra Brut: Meget tør
- Brut: Tør
- Extra Seco: Halvtør
- Seco: Halvsød
- Semi Seco: Sød
- Dulce: Meget sød
Spanske vinbetegnelser:
Joven
Joven betyder ung og bruges normalt om en vin, der frigives relativt kort tid efter høsten. Den har typisk ingen eller kun meget kort fadlagring og har derfor ofte fokus på frisk frugt og umiddelbar drikkeglæde.
Roble
Roble betyder egetræ og fortæller, at vinen har været lagret på egetræsfade. Det er ofte i kortere tid end en Crianza, men der findes ikke ét fælles spansk krav til, hvor længe en Roble skal fadlagres. Betegnelsen kan derfor variere fra område til område.
Crianza
Crianza er en spansk lagringsbetegnelse. Vinen skal opfylde bestemte krav til både samlet lagring og tid på fad, men reglerne varierer mellem de enkelte vinområder. En Crianza har normalt lagret længere end en Roble, men kortere end Reserva og Gran Reserva.
Reserva
En spansk lagringsbetegnelse for vin, der har modnet længere end en Crianza. Kravene til fad- og flaskelagring varierer efter vintype og vinområde.
Gran Reserva
Gran Reserva bruges normalt om vine fra udvalgte årgange, som har fået en længere modning på både fad og flaske. De præcise krav varierer mellem vinområderne.
Fra vinmarken:
Gamle vinstokke
Druer fra gamle vinstokke kommer ofte i mindre mængder, men kan have stor koncentration og karakter. Der findes ikke én international grænse for, hvornår en vinstok må kaldes gammel.
Terroir
En samlet betegnelse for de forhold, der påvirker druernes karakter: jordbund, klima, højde, sol, vind og vinmarkens placering. Kort sagt handler terroir om, hvordan voksestedet kan smages i vinen.
Smag og struktur:
Tanniner
Tanniner er garvestoffer, som især kommer fra druernes skaller, kerner og stilke samt fra eventuel fadlagring. De giver den tørre og let ru fornemmelse i munden, som man især oplever i unge rødvine.
Syre
Syre giver vinen friskhed og liv. Den får munden til at løbe i vand og er vigtig for vinens balance. En vin kan godt være både fyldig og frisk, hvis syren står mål med frugten og alkoholen.
Mineralitet
Et smagsudtryk, der ofte bruges om fornemmelser, som kan minde om sten, kridt, salt eller flint. Mineralitet betyder ikke nødvendigvis, at mineraler fra jorden direkte kan smages i vinen.
Servering og modning:
Dekantering
At hælde vinen over på en karaffel. Det kan enten ske for at adskille ældre vin fra bundfald eller for at give en ung vin mere kontakt med luft, så duft og smag åbner sig.
Flaskelagring
Når vin modner på flaske, kan dens aromaer og struktur udvikle sig. Frisk frugt kan med tiden få selskab af mere modne noter som tørret frugt, læder, tobak, nødder eller krydderier.
Årgang
Årstallet på flasken viser normalt det år, hvor druerne blev høstet. Vejret varierer fra år til år, og derfor kan den samme vin udvikle sig forskelligt mellem årgangene.